kræft i tyktarm

Hvad er en afføringsundersøgelse? Med en afføringsundersøgelse tester man, om de menneskelige ekskrementer indeholder bakterier og blod. Mens der i et sundt tarmsystem er talrige bakterier, først og fremmest i tyktarmen, forekommer blodig afføring altid i forbindelse med sygdom. Finder du blod i afføringen, bør du derfor gå til læge.

Hvad viser undersøgelsen? Afføringen bliver vurderet efter følgende kriterier: Konsistens: Er den for eksempel fast, uformelig, flydende eller hård. Farve: For eksempel grå, sort eller hvid. Vægt: Normalt udskiller man mellem 100 og 200 gram afføring i løbet af et døgn. Lugt. Er der blod i afføringen, skelner man mellem følgende tegn: Klare aflejringer på afføringen eller frisk blod blandet med afføring, som stammer fra blødninger i det nederste tarmafsnit eller fra stærke blødninger i et højere tarmafsnit. Sort, tjærelignende afføring, som opstår ved blødninger i det øvre mave-tarmområde. Det er mavesyre, der giver afføringen den sorte farve. Usynlig blødning (okkult blødning): Kan ikke ses med det blotte øje, men kun konstateres gennem en kemisk undersøgelse. En sådan undersøgelse handler om at påvise tilstedeværelsen at det røde farvestof hæmoglobin, der findes i de røde blodlegemer. Undersøgelsen foregår på den måde, at man fordeler en smule afføring fra prøven ud over en strimmel (stix). Når det er tørret ud, drypper man papiret med en særlig opløsning. Hvis papiret efter 30 til 60 sekunder bliver blåt, er det et tegn på, at der er blod i afføringen. Lægen sender desuden en afføringsprøve til mikrobiologiske undersøgelser i et laboratorium. Her undersøges afføringen for visse bakterier og parasitter.

Hvad er formålet med undersøgelsen? En afføringsundersøgelse kan bruges til at give lægen et fingerpeg om forskellige sygdomme. Undersøgelsen kan blandt andet pege på sygdomme som: Kræft i tyktarmen: Den kemiske undersøgelse af usynlig blødning kan hjælpe med en konstatere kræft i et tidligt stadium. Læsioner eller udposninger (polypper) på tarmvæggene: Blødninger i form af synlige blodaflejringer eller usynlige blødninger kan være et tegn på disse sygdomme. Diaré, der giver en flydende afføring: Ved hjælp af mikrobiologiske undersøgelser kan man efterforske de sygdomsudløsende bakterier, vira eller parasitter i afføringen. Forhøjet fedtudskillelse: Her bliver afføringen grå. Forstyrrelser i udstrømningen af galdefarvestoffer giver en hvid afføring. Mavesår.

Hvordan foregår undersøgelsen? Når man skal tage en afføringsprøve, får man udleveret en plasticbeholder og en plasticske af lægen. Med skeen tager man selv tre prøver fra forskellige steder i afføringen og placerer dem i beholderen. Beholderen giver man til lægen, som sender afføringsprøven til mikroskopiske undersøgelser på et laboratorium.

Findes der andre undersøgelsesmuligheder? Undersøgelsen af afføringsprøver giver kun det første fingerpeg om en sygdom. Derfor bliver den efterfulgt af andre undersøgelser. Er der for eksempel mistanke om kræft i tarmen, kan lægen vælge at undersøge tarmen med et specialinstrument, et bøjeligt kikkertrør (endoskop) med en fiberoptik i enden (koloskop). Lægen tager også vævsprøver (biopsi) gennem koloskopet. Hvis undersøgelsen peger på bakterielle eller virusbetingede sygdomme, vil lægen derefter foretage en blodprøve. Hvis afføringsundersøgelsen peger på forstyrrelser i udskillelsen af galdefarvestoffer, tager lægen også en blodprøve og foretager enultralydsscanning af maven.