onsdag den 7. september 2011

Blodmangel, folinsyre (Folinsyremangel)


Hvad er blodmangel på grund af mangel på folinsyre?
Ved blodmangel (anæmi) mener man mangel på røde blodlegemer. Hvis man ikke har nok røde blodlegemer eller hvis de ikke er funktionsdygtige, får man symptomer på mild iltmangel og bliver træt og uoplagt. Blodmangel skyldes hovedsageligt nedsat produktion af røde blodlegemer, eller øget tab af røde blodlegemer.
De røde blodlegemer laves i vores knoglemarv, og har en levetid på cirka fire måneder.
Til produktionen skal der bruges blandt andet jernvitamin B12 og folinsyre. Mangler et eller flere af disse stoffer, vil produktionen af røde blodlegemer efterhånden blive påvirket, og vi vil udvikle symptomer på blodmangel. Mangler kroppen folinsyre (et vitamin i B-familien), vil der foruden symptomer på blodmangel opstå symptomer fra mavetarmkanalen.
Hvad er røde blodlegemer?
De røde blodlegemer er blodets celler, som cirkulerer rundt i legemet i blodvæsken, plasma. Hjertet driver ved sin pumpefunktion blodet rundt via blodkarrene. De optager ilt i lungerne og afleverer det senere til kroppens celler. Cellerne bruger ilten til at nære forbrændingsprocesserne af sukker og fedt, som giver os energi. Under forbrændingen dannes der kultveilte. Det binder sig til de røde blodlegemer, der har afleveret deres last af ilt. Kultveilten bliver transporteret tilbage til lungerne, hvor den med åndedrættet bliver udskiftet med ny ilt.
Hvorfor får man mangel på folinsyre?
  • Mangel på folinsyre i kosten. Det ses især hos alkoholikere og narkomaner. Men kan også ses hos ældre, der lever af hvidt brød og kaffe/te og en sjælden gang hos teenagere på "junkfood".
  • Øget behov opstår hvor der sker et stort antal celledelinger. For eksempel ved storproduktion af røde blodlegemer på grund af arvelig blodmangel (hæmolytisk anæmi), under graviditet (folinsyre yder også en ikke ringe beskyttelse mod rygmarvsbrok hos fosteret).
  • Vækstspurter i barndommen, hvor barnet har et stort behov for folinsyre.
  • Patienter i kronisk dialyse, hvor folinsyren bliver dialyseret væk.
  • Nedsat optagelse ved tyndtarmssygdomme, der bevirker en generelt nedsat næringsoptagelse, som for eksempel gluten-intolerans (cøliaki).
Hvordan føles blodmangel på grund af folinsyremangel?
Er man ellers sund og rask, kommer der sjældent symptomer førblodprocenten er under seks (Hæmoglobinkoncentrationen er mindre end seks mmol). De første symptomer vil være træthed og hjertebanken, og man kan desuden få åndenød og blive svimmel. Er blodmanglen meget svær, kan der forekomme hjertekrampehovedpine og smerter i benene (claudicatiointermittens). 
Derudover er der en række symptomer, der er specielle for folinsyre-mangel:
  • Rød, irriteret og eventuelt afglattet tunge.
  • Nedsat smagssans.
  • Fordøjelsesbesvær.
  • Luft i maven.
  • Ændret afføringsmønster ofte diarré. Symptomerne fra fordøjelseskanalen er ofte sværere ved folinsyremangel end ved B12-mangel.
  • I modsætning til B12-mangel er der ikke symptomer fra nervesystemet. Men man kan sagtens lide af mangel på de to vitaminer samtidigt.
Hvad kan man selv gøre for at undgå folinsyre-mangel?
Man kan spise en varieret kost. Gode kilder til folinsyre omfatter blandt andet bønner, havregryn, svampe, broccoli, oksekød, lever og asparges. Er der andre i familien, der har perniciøs anæmi, har man gennemgået tyndtarms- eller maveoperationer eller lignende, skal man være særligt opmærksom.
Hvordan stiller lægen diagnosen blodmangel på grund af mangel på folinsyre?
Først skal lægen være sikker på, at du har blodmangel. Sammen med svaret på blodprøven vil der som regel medfølge en beskrivelse af de røde blodlegemer. Ved folinsyre-mangel er de røde blodlegemer som regel store, men af normal farve. I blodet vil der kunne påvises for lave niveauer af folinsyre. Efterfølgende skal årsagen til blodmanglen findes, og lægen skal tage stilling til, om det er muligt at fjerne selve årsagen til blodmanglen.
Mulig forværring
  • Åndenød, hjertebanken og hjertekrampe
  • Symptomer fra mavetarmkanalen.
Udsigt for fremtiden:
Får man fjernet årsagen til symptomerne, og får dækket sit vitaminbehov, så fortager symptomerne sig igen.
Hvad kan man selv gøre?
Man kan spise en varieret kost. Vær opmærksom på kroppens signaler og søg læge, hvis der opstår symptomer. Har du planer om graviditet, så tag en snak med din læge om folinsyretilskud under graviditeten.
Hvordan behandles blodmangel på grund af mangel på folinsyre?
Lægen undersøger dig for, og tilbyder dig behandling for de eventuelt udløsende årsager, og giver dig folinsyre-tilskud. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar