Tennisalbue (Epicondylitis lateralis humeri)

Hvad er tennisalbue? De muskler, som strækker fingrene og håndleddet, udspringer fra et lille knoglefremspring på albuens yderside. Ved en tennisalbue har man smerter i dette område. Smerterne kan eventuelt stråle op i såvel overarmen som ned langs underarmens yderside. Smerterne skyldes formentlig små bristninger i det bindevæv, der holder musklerne ned til knoglen. Vævet bliver irriteret, og der opstår en inflammation, en slags betændelsestilstand uden bakterier. Lidelsen opstår sandsynligvis som følge af overbelastning af vævet i området. Lidelsen rammer hyppigst personer i 40-års-alderen og derover. Kvinder rammes hyppigere end mænd. Lidelsen går ofte spontant i ro, men hos nogle få kan smerterne blive kroniske.

Hvorfor får man tennisalbue? Tennisalbue rammer ikke kun tennisspillere, som netop anstrenger musklerne i dette område meget. Den kan ramme folk inden for andre idrætsgrene. Hyppigst ses lidelsen dog hos personer, der i deres erhverv udfører gentagne ensformige bevægelser. Man mener, at bevægelser der sker med bøjet albue samtidig med, at hånden griber hårdt fat om noget er særligt belastende. Det kan være en ketcher eller et stykke værktøj. Dette er nok hovedårsagen til lidelsen.

Hvordan føles tennisalbue? Generne starter som regel med gradvist indsættende smerter omkring knoglefremspringet på albuens yderside. Det er temmelig ømt, hvis nogen trykker på området. Hvis man bøjer håndleddet opad mod modstand, kommer der smerter svarende til knoglefremspringet. Smerterne kan efterhånden stråle op i overarmen og ned langs underarmens yderside. Der kan komme en fornemmelse af svaghed i håndleddet, så man har svært ved at gøre ting, der kræver, at man bruger kræfterne i hånden.

Hvad kan man selv gøre? Afkøling af områdetI det nyopståede stadium kan man forsøge at mindske smerten med is. Man må ikke lægge is direkte på huden, men man skal komme et bind eller et klæde imellem hud og ispose. Isen kan lægges på 20 minutter ad gangen. Herefter skal der være cirka én times pause inden man lægger is på igen. Hold armen i roMan skal sørge for at holde armen i ro og undgå at lave ting, der fremkalder smerte. UdspændingsøvelserMan kan lave udspændingsøvelser. Stræk armen frem for dig, så albuen bliver strukket helt ud. Drej underarmen lidt indad, så håndleddet kommer til at pege lodret op i luften. Bøj håndleddet indad, og brug den anden hånd til at støtte og holde strækket med. Strækket holdes cirka 15 sekunder, der holdes en kort pause, hvorefter strækket gentages. Dette gentages mange gange dagligt StøttebandageEn del patienter har glæde af en såkaldt epicondylitspænde til brug i dagtimerne og en stabiliserende håndledsskinne til natbrug, kan købes hos materialist eller bandagist.

Hvordan stiller lægen diagnosen tennisalbue? Lægen stiller diagnosen ved dels at lytte til, hvorledes generne er opstået og dels ved en almindelig undersøgelse af armen. En tennisalbue kan ikke ses på et røntgenbillede. I nogle situationer kan det dog være nødvendigt, at tage et røntgenbilledefor at udelukke en eventuel lidelse inde i albueleddet. Lægen undersøger desuden, om der er ømhed omkring albuen ved tryk. Ligeledes undersøger lægen, om det fremkalder smerte at bøje hånden opad mod modstand. Det er vigtigt, at lægen ved sin undersøgelse udelukker, at generne skyldes en eventuel afklemning af en nerve. I sjældne tilfælde kan der være andre årsager til gener i armen, og disse skal også udelukkes.

Hvordan behandles tennisalbue? I starten kan man nøjes med at skåne armen og eventuelt supplere med inflammationsdæmpende medicin i en kort periode. Ved mere udtalte gener kan man forsøge gipsbandagering i to uger. Man kan forsøge med blokader svarende til det ømme område ved muskeludspringet. En blokade er en indsprøjtning med et binyrebarkhormon samt et lokalbedøvende middel. Ved denne lidelse må gentagne blokader frarådes, idet huden over knoglen kan tage skade. Nogle forsøger at behandle med blandt andet ultralyd, akupunktur, laser eller punktformig brænding af senen. Effekten af disse behandlinger er dog ikke sikkert påvist. En eventuel operation består af en lille gennemskæring af senen ved muskeludspringet. Operationen bevirker, at vævet i området aflastes. Rersultatet efter en operation er imidlertid ganske uforudsigeligt.

Hvilken medicin kan anvendes? Man kan forsøge med inflammationsdæmpende medicin. I daglig tale ofte kaldet gigtmedicin, og i fagsproget nævnes det ved forkortelsen NSAID. Der findes mange forskellige præparater på markedet med små forskelle i virkemåde.

Udsigt for fremtiden Mange tilfælde af tennisalbue går over af sig selv uden egentlig behandling. Langt de fleste tilfælde går over med det, man kalder konservativ behandling, hvilket vil sige behandling uden at operere.Ved langvarige symptomer trods konservativ behandling vælger nogle kirurger at operere. Andre fraråder operation, da resultaterne ofte er dårlige.