Når næsen løber af allergi og høfeber

Hvad er høfeber? Langt den almindeligste af overfølsomhedssygdommene. Et sygdomsbillede præget af kløende og rindende øjne samt stoppet næse med vandigt sekret. Afhængig af årstiden kan man inddele høfeber i forårshøfeber, sommerhøfeber og efterårshøfeber. Synderen er i disse tilfælde blomsterstøv (pollen) om foråret fra forskellige træer, blandt andet birk, om sommeren fra græs og om efteråret fra især gråbynke. Nogle mennesker har høfeber året rundt, såkaldt helårs-rhinitis, oftest på grund af allergi over for husstøvmider eller skimmelsvampe. Høfeber opstår som regel i barndommen, og mange mennesker vokser fra det i 30-40 års alderen. Andre er plagede resten af deres liv og kan sågar udvikle astma. Derfor bør man få undersøgt hos lægen hvilke stoffer, man er allergisk overfor og få behandling, så man kan få den bedst mulige livskvalitet. Sammen med høfeberen kan man udvikle allergi over for andre stoffer. Det kaldes en krydsreaktion. Birkepollenallergikere er for eksempel tit allergiske overfor nødder og grønne æbler. Det hænger sammen med at det proteinstof, der fremkalder allergien også findes i de nævnte fødeemner.

Hvordan opstår høfeber? Høfeber opstår på baggrund af en medfødt tendens til at overreagere på proteinstoffer, der forekommer naturligt i vore omgivelser. Denne tendens er arvelig. Ved det eller de første møder med for eksempel birkepollen bliver allergikeren sensibiliseret, det vil sige begynder at udvikle et ændret reaktionsmønster overfor birkepollen. Det ændrede reaktionsmønster bevirker, at allergiceller i allergikerens slimhinde, ved fremtidige indåndinger af birkepollen, bliver aktiverede og udskiller stoffet histamin, der så fremkalder høfeberreaktionen.

Kan man forebygge høfeber? Under planlægningen af en eventuel familieforøgelse bør man snakke med sin læge om allergi og allergiforebyggelse, hvis en eller begge forældre lider af en overfølsomhedssygdom. Ved kendt allergi over for et bestemt allergifremkaldende stof kan man dels prøve at undgå det i sine omgivelser og dels blive behandlet forebyggende hos sin læge.

Hvad kan man selv gøre? Har man mistanke om, at man selv eller eventuelt en af sine børn har høfeber, bør man fortælle det til sin praktiserende læge. Denne vil kunne hjælpe med at få stillet den korrekte diagnose. Behandlingen er meget afhængig af hvad symptomerne skyldes. Har man en konkret allergi, som man er i behandling for, er det vigtigt ikke at udsætte sig selv for det allergifremkaldende stof. For eksempel skal man ikke som græspollenallergiker slå græs, eller som støvmideallergiker have tykke gulvtæpper på gulvene. Indret hjemmet allergivenligt, det vil sige uden gulvtæpper og andre støvsamlere, luft ud hver dag og gør rent ofte. Undgå pelsdyr som hunde, katte og marsvin. En del mennesker har gavn af at skylle næsen med isoton saltvandsopløsning. I håndkøb findes forskellige skylleapparater til det samme.

Hvilke behandlingsmuligheder er der? Har man høfeber i fuldt flor er det for sent at forebygge, nu skal der behandles. Ens læge vil kunne hjælpe med symptomdæmpende antihistaminer og næsesprays med hævelsesdæmpende hormon, der igen gør det muligt at leve et normalt liv. Hvis man ved, at man hvert år i for eksempel græspollensæsonen får høfeber, bør man kontakte sin læge i god tid inden da for at få en snak om forebyggelse. Lægen vil kunne tilbyde forebyggende behandling med indsprøjtning af hævelsesdæmpende hormon. I visse tilfælde vil ens læge foreslå en immunterapi-behandling (også kaldet en hypo-sensibilisering), det vil sige at man igennem en årrække under kontrollerede forhold udsættes for stadig større doser af det, man er allergisk overfor. Efterhånden bliver man immun over for det allergifremkaldende stof. Behandlingen kræver nøje kontrol hos lægen både før og efter indsprøjtning af stoffet. Processen varer ofte flere år, men er som regel yderst effektiv. For nyligt er der kommet tabletter på markedet til at mindske kroppens overfølsomhed ved græspollenallergi. Man skal kun starte behandling, hvis man har fået stillet diagnosen græspollen-allergi. Man tager en tablet om dagen i 16 uger, før græspollensæsonen begynder, og i hele sæsonen. Det vil sige, at man skal begynde behandlingen i februar og fortsætte, indtil sæsonen stopper i juli. De fleste oplever milde allergiproblemer når de tager tabletterne såsom kløen og krildren i halsen.