Overfølsomhedssygdomme (allergi)

Hvad er allergi? Allergi er noget man får, hvis kroppen pludselig opdager nogen stoffer, som den ikke bryder sig om. Det kan være ting, som ikke før har givet problemer, og som andre mennesker godt kan tåle. Blomsterstøv (pollen) fra planternes hanblomster for eksempel. Det er jo ikke noget, som på nogen måde skulle være farligt for vores krop, men alligevel begynder vores immunforsvar nogle gange at opfatte det som en potentiel fare, der skal bekæmpes. Pludselig begynder næsen at stoppe, øjnene klør og tårerne løber. Det kan svide i luftvejene, og du kan også få besvær med at trække vejret. Drejer det sig om noget, du har spist, kan svælget klø umanerligt meget. Der findes ret mange forskellige typer allergi, vi oplever det også forskelligt, men de fleste kan alligevel passes ind i tre kategorier: kontaktallergier levnedsmiddelallergi eller madallergi luftvejsallergi De fire vigtigste urostiftere i luften er husstøvmider, pollen, kæledyreneshudskæl og hår og sporer fra skimmelsvampe i naturen. De forskellige allergiske sygdomme bliver desværre mere almindelige. Antallet af mennesker med høfeber er faktisk steget til det dobbelte siden 1966 og udgør nu hele 10-20 procent af befolkningen. Høfeber skyldes dog ikke altid allergi, mange mennesker lider af ikke-allergisk helårsrhinit, som dog behandles på samme måde som høfeber. Astma bronchiale, allergisk og ikke-allergisk astma er også blevet mere og mere udbredt. Grundene til dette er mange og komplekse, men man ved med sikkerhed, at børn, som bliver udsat for passiv rygning fra deres forældre, har en dobbelt så stor risiko for at udvikle astma og astmatisk bronkitis. De har også en større risiko for at udvikle de andre overfølsomhedssygdomme.

Hvad sker der, når man bliver overfølsom over for noget? Overfølsomhed (type 1 allergi) indebærer, at man reagerer anderledes på naturligt forekommende proteinstoffer, end andre mennesker gør. Kroppen danner pludselig modgift (antistof) rettet specifikt mod stoffer, som andre mennesker godt kan tåle. Den rigtige allergi er defineret som en type 1 reaktion, hvor der altid dannes de såkaldte IgE-antistoffer. Udsættes man som allergiker for et af disse protein-stoffer, kaldetallergener, går kroppens immunforsvar i kampberedskab: Hvide blodlegemer (B-lymfocyter) laver en modgift (IgE-antistof) mod allergenet. Antistoffet sætter sig fast på overfladen af kroppens allergiceller. Nu er kroppen klar til at svare igen, når man næste gang udsættes for allergenet. Denne proces kaldes sensibilisering.

Hvad er overfølsomhedsreaktionen? Selve overfølsomhedsreaktionen kommer frem hver gang, man udsættes for allergenet. Allergenet binder sig til antistofferne på allergicellernes overflade. Denne sammenkobling medfører, at allergicellernes små lagre (granula) af de stoffer (blandt andet histamin), der fremkalder selve reaktionen, frigives til organismen. Afhængig af hvor stor en portion og hvor på kroppen man udsættes for allergen, udløses en eller flere af overfølsomhedssygdomme for eksempel høfeber, astma eller nældefeber.

Hvordan virker histamin? Histaminet udvider blodkarrene, så slimhinderne hæver op, fordi væske siver ud i vævet. Det stimulerer også de slimproducerende kirtler i for eksempel næse- og luftveje (næsen løber). Sammen med histaminet frigives stoffer, der får muskulaturen i luftvejene til at trække sig sammen, så luftvejene forsnævres, og man får problemer med at ånde ud. Man får et astma-anfald. Histaminet er også årsag til de reaktioner, der giver den ubehagelige kløe.

Hvad er allergener? Forskellige bitte små mikroskopiske naturligt forekommende proteinstoffer, som provokerer allergikere til at frembringe modgift (antistoffer). De almindeligste stoffer som frembringer allergi er: pollen fra ukrudt, græsser, blomster og træer mug og skimmelsvampe. husstøvmider pelsdyr (for eksempel hund og kat) fødevarer såsom æg, mælk, peanuts og nødder – primært hos mindre børn.

Er der andre ting, der kan fremprovokere anfald? Ja, allergikere har meget følsomme slimhinder, der irriteres af en mængde forskellige stoffer: tobaksrøg forurening, stegeos, parfume, stærke lugte og så videre Alle disse kan ting kan fremkalde og forværre en overfølsomheds-reaktion. Især den passive rygning, som alt for mange børn udsættes for, er alvorlig. Faktisk har børn en fordoblet risiko for at udvikle en overfølsomhedssygdom, hvis bare en af forældrene ryger.

Hvad er kontaktoverfølsomhed? Kontaktoverfølsomhed er som sagt i virkeligheden ikke en allergi, men en anden type overfølsomhedsreaktion. Det mest kendte er overfølsomhed mod nikkel i forskellige metallegeringer, som lynlåse i tøjet, smykker og den slags. Det er også en overreaktion fra kroppens immunforsvar, som kan opstå, når det pågældende stof kommer i kontakt med huden. Det kan vise sig ved kløe, udslet og små blærer. Det bedste, man kan gøre, er at undgå at udsætte sin hud for stoffet. Lad for eksempel være med at bruge dit armbånd, hvis det er det, der generer dig.

Er overfølsomhed hyppigt? 25 procent af alle danskere har en eller flere former for overfølsomhed. Tallet er stigende, uden at vi har en endelig forklaring på hvorfor. Tilbøjeligheden til at udvikle overfølsomhed er arvelig. Lider den ene eller begge vordende forældre eller den nærmeste familie af overfølsomhed, er det derfor en god idé at tage en snak med lægen om, hvilke forholdsregler man kan træffe for at mindske risikoen for, at ens børn udvikler overfølsomhed. Det vigtigste du kan gøre, er at undlade at ryge i samme lokale som dine børn

Hvordan kan lægen stille diagnosen overfølsomhed? Det er ofte nok at fortælle lægen, hvornår, hvor og hvordan man får symptomer. Herefter kan denne tilrettelægge et udredningsprogram, der blandt andet omfatter hudprøver og forskellige blodprøver og ved mistanke om astma desuden en række udåndingsforsøg.

Hvordan behandler man overfølsomhedssygdomme? Der er mange ting, man selv kan gøre for at lindre sine symptomer. Du kan læse mere under de forskellige sygdomme. Først og fremmest må man forsøge at undgå det, som man ikke kan tåle. Man kan jo ikke helt undgå den friske luft fuld af pollen i sommertiden, men man kan alligevel gøre mange ting. Læs mere om høfeber. Den medicinske behandling kan afhjælpe mange af de ubehagelige symptomer, så man stort set kan leve et normalt liv. Med såkaldt immunterapi (også kaldet hyposensibilisering) kan man hos de fleste nedsætte overfølsomheden, og i nogle få tilfælde kan man endog helbrede den. Processen kan vare flere år, men er som regel yderst effektiv. Der er kommet tabletter på markedet til at mindske kroppens overfølsomhed ved græspollenallergi. Man skal kun starte behandling, hvis man har fået stillet diagnosen græspollen-allergi. Man tager en tablet om dagen i 16 uger, før græspollensæsonen begynder, og i hele sæsonen. Det vil sige, at man skal begynde behandlingen i februar og fortsætte, indtil sæsonen stopper i juli. De fleste oplever allergiproblemer, når de tager tabletterne såsom kløen og krilren i halsen, ørekløe eller nældefeber. Det er håbet, at man efter 3 – 5 sæsoners behandling kan forebygge høfeber i de kommende sæsoner, eller i hvert fald mindske symptomerne. Sammenlignet med klassisk immunterapi (hyposensibilisering) er tabletbehandlingen tilsyneladende ikke helt så effektiv.