Hvad er kæledyrs-allergi? Kæledyrs-allergi er en overfølsomhedsreaktion, hvor den ramte person danner allergi antistoffer (såkaldt IgE) rettet mod kæledyrets allergener, oftest proteiner der kan forekomme i dyrets, hår, skæl, sved, spyt og urin. Allergien kan give symptomer fra øjne, næse, lunger eller hud. |
Hvad er symptomerne på kæledyrs-allergi? I starten kommer der ofte nyseanfald, kløende, rindende øjne og næse. Udvikler sygdommen sig, kan der komme vejrtrækningsbesvær som tegn på begyndende astma, som igen kan give farlige forværringer med egentlige astma-anfald, hvor vejrtrækningen vanskeliggøres akut. Allergien kan vise sig som kløende udslæt (nældefeber), hvis et dyr har slikket ens hud, eller man har rørt dets pels. |
Hvem får kæledyrs-allergi? Allergi skyldes både arv og miljø. Hvis der er allergi i familien, har man en større risiko for at udvikle allergi overfor for eksempel dyr. Det gælder også selv om den allergi, der er i familien, er over for andre ting (for eksempel pollen eller husstøvmider). Fra undersøgelser i Schweiz og Østrig har man hos børn, der fra spæde har boet på landet og har været i kontakt med talrige forskellige dyr, fundet mindre forekomst af allergi. Men der foreligger ikke gode undersøgelser der viser, at kontakt med hunde og katte tidligt i livet skulle have en (lignende) ”beskyttende” effekt. Mest sandsynligt er det, at det forholder sig som vedhusstøvmideallergi, hvor børn er særligt følsomme, og at dyr i hjemmet i de første leveår giver en større risiko for allergi, end hvis man venter med at anskaffe dyr til senere. |
Hvilke kæledyr giver mest allergi ? Små gnavere, der holdes indendørs, specielt rotter, mus, hamstere og marsvin, giver hyppigt allergi, Katte giver ligeledes ofte allergi, ligesom hunde og heste. Allergi overfor burfugle er langt sjældnere. Krybdyr, skildpadder, padder og akvariefisk giver stort set aldrig allergi. |
Hvor meget skal der til, før man reagerer som kæledyrs-allergiker? Fortsat kontakt til det dyr, der giver allergisymptomer, øger ofte følsomheden. Hvor allergikeren ofte i starten kan opholde sig flere timer i nærheden af dyret, går der kortere og kortere tid, inden symptomerne opstår. Få minutter i et lokale, hvor der har været dyr, eller i nærheden af en person, der har dyr hjemme og medbringer allergener i sit tøj, kan være nok til at fremkalde symptomer hos særligt følsomme kæledyrsallergikere. Det kan udgøre et stort problem hos kæledyrsallergiske personer med mange personkontakter eller besøg i mange hjem i arbejdsmedfør for eksempel skolelærere, hjemmehjælpere eller serviceteknikere. |
Hvad kan man selv gøre ved kæledyrs-allergi? Er man blevet allergisk overfor et dyr, man har i hjemmet, må der oftest skaffes et nyt hjem til dyret. Fjernelse af dyret fra soverummet eller konvertering af dyret til ”udedyr” er kun til nytte i ganske lette tilfælde. Rengøring, udluftning, tæppefjernelse og luftfiltrering er ofte ikke nok i sværere tilfælde. Når dyret er fjernet, kan der gå mange måneder, inden dyrets allergener er endeligt fjernet ved rengøring. Derfor kan bedringen ikke forventes straks dyret er fjernet men gradvist over måneder. Kæledyrsallergikere bør således også være opmærksomme på tidligere dyrehold i den nye bolig ved flytning. Ved sværere kæledyrsallergi kan det være nødvendigt at andre familiemedlemmer skifter tøj efter dyrekontakt ( for eksempel efter ridning, eller besøg i hjem med dyr). |
Hvordan undersøges der for kæledyrs-allergi? Mistanke om kæledyrsallergi kan bekræftes med hudpriktest. Der kan også tages såkaldt RAST test, hvor allergiantistoffer kan måles i blodprøve. Alternativt kan anvendes HR test. |
Hvordan behandles kæledyrs-allergi ? Ofte er det nødvendigt at fjerne dyret fra hjemmet og undgå dyrekontakt. Sædvanlig medicin mod høfeber og for astma hjælper også på symptomer ved kæledyrsallergi. Medicinen skal tages ved anfald eller forebyggende før kontakt med dyr. Hyposensibilisering/allergivaccination kan - ligesom ved pollen- og husstøvmideallergi anvendes ved kæledyrsdyrs-allergi. Behandlingen anvendes fortrinsvis hos personer, der ikke kan undgå professionel kontakt med dyr - for eksempel hundeførerer i politi og forsvar, hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og lærere. Der er bedst effekt af hyposensibilisering med kat. En kæledyrs-allergiker skal dog ikke forvente at kunne beholde sine dyr, eller at kunne anskaffe sig dyr efter endt behandling. Hyposensibilisering med kæledyrs allergener (hund og kat) har således en markant dårligere effekt end hyposensibilisering med pollen og husstøvmider. |
Hvordan forebygges kæledyrs-allergi?
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar