Fødevareallergi og krydsreaktioner (Levnedsmiddel-overfølsomhed)

Hvad er fødevareallergi? Fødevareallergi er en allergisk reaktion, det vil sige en overfølsomheds reaktion over for noget i kosten, som man ikke kan tåle. Det må ikke forveksles med levnedsmiddel intolerans, som er noget helt andet. I begge tilfælde får man symptomer, når man spiser et bestemt levnedsmiddel i sædvanlig eller mindre mængde, hvorfor det nemt kan forveksles. Fødevareallergi er meget sjælden. Mange afholder sig fra at spise ting, som de fejlagtigt tror, de er overfølsomme overfor uden at være ordentligt undersøgt.

Hvis man tror, man selv eller ens børn har fødevareallergi, er det derfor vigtigt at få stillet den rigtige diagnose blandt andet ved, at der bliver lavet en systematisk gennemgang af kosten og symptomerne. Dette foregår bedst hos ens egen læge eller en specialist i allergiske sygdomme.

Hvorfor får man fødevareallergi? For at kunne udvikle fødevare-allergi skal ens immunforsvar overreagere på fremmede proteiner i omgivelserne. Reaktionen skal foregå med specifikt IgE-antistof. Det kaldes en type 1 allergi. Antistoffer er kroppens modgift mod fremmede stoffer. Når man udsættes for proteiner i fødeemner, kan der udvikles specifikt IgE i så store mængder, at der udløses en allergisk reaktion, næste gang man spiser fødeemnet. Som hovedregel gælder, at man ikke kan få en allergisk reaktion første gang, man spiser et nyt fødeemne. Men det er en sandhed med modifikationer. Nogle gange skyldes reaktionen på et fødeemne ikke decideret fødevare-allergi men derimod, at man i forvejen er allergisk, for eksempel over for birkepollen. Dette fænomen kaldes krydsallergi.

Eksempler på levnedsmiddel-allergener I princippet kan man reagere allergisk på alle fødevarer, men de mest almindelige allergener er: skaldyr mælk fisk sojabønner hvede æg nødder frisk frugt grøntsager jordnødder

Krydsreagerende allergener Birk krydsreagerer med hasselnød og andre nødder, æble, pære, kirsebær, valnød, mandel, blomme, kiwi, kartoffelskræl, tomat og gulerod. Græs krydsreagerer med bønner, linser og grønærter og jordnødder.

Hvordan føles fødevareallergi? De allergiske reaktioner er meget brogede og kan starte omgående efter indtagelse af fødeemnet eller først flere timer senere. Typiske symptomer er: hævede læber, ansigt og/eller svælg prikkende fornemmelse i mundhulen og på læberne opkastning, mavekrampe, diaré hovedpine træthed, irritabilitet høfeber astma udslet, forværring af børneeksem, (atopisk dermatitis) ellernældefeber meget sjældent anafylaktisk shock, som er et kredsløbskollaps, der kræver akut behandling med adrenalin. Symptomerne kan den ene gang være milde, for næste gang at være livstruende på grund af kvælningsfare eller anafylaktisk shock. Man skal altså ikke udsætte sig selv for provokationer, bare fordi 'man ikke vil være til besvær'. Føler du begyndende åndenød, skal du omgående under medicinsk behandling. Ring eventuelt 112.

Hvad kan man selv gøre for at undgå fødevareallergi? Vær opmærksom på de ting, du er allergisk over for, og på om der opstår krydsreaktioner. Få rådgivning af en speciallæge i allergiske sygdomme (en allergolog). Vær opmærksom på symptomerne og henvend dig til din læge ved den mindste tvivl.

Hvordan stiller lægen diagnosen fødevareallergi? Undersøgelserne afhænger i høj grad af, hvor generende symptomerne er. Ofte vil det være muligt at finde en anden årsag til symptomerne, som for eksempel manglende evne til at fordøje visse fødeemner (blandt andetcøliaki og laktoseintolerans), ikke-immunologiske reaktioner (f.eks. histamin i skaldyr) og mindre forgiftninger. Dette ses hos cirka to procent af befolkningen. Det kan også være irriteret tyktarm eller en kronisk betændelsestilstand i tarmkanalen (colitis ulcerosa og Crohns sygdom), som kan give lignende symptomer. Hvis symptomerne er udtalte, og mistanken om fødevareallergi er velbegrundet, vil en regelret afklaring af, hvad sygdommen skyldes sædvanligvis foregå hos en speciallæge i allergiske sygdomme. Allergitestning med for eksempel priktest eller RAST (blodprøve) kan være gode til at udelukke allergier, men desværre viser de ofte reaktioner, der ikke har nogen praktisk betydning. Det er vigtigt, at allergitestning foretages og vurderes af eksperter. Allergologen vil ofte lade dig gennemgå det følgende program: To uger på normal varieret kost, hvor der omhyggeligt føres dagbog over kost og eventuelle reaktioner. Hvis der i løbet af disse to uger fremkommer relevante reaktioner, skal du sandsynligvis gå videre med en to ugers periode uden det mistænkte fødeemne, hvor du rapporterer som tidligere. Hvis symptomerne bedres væsentligt, er det næste trin en levnedsmiddelprovokation. I første om gang en "åben" provokation hvor både du og undersøgeren ved, hvad du får. Hvis der fremkommer symptomer, vil du derefter blive udsat for en række dobbeltblindede placebo kontrollerede levnedsmiddel provokationer (DBPCFC), hvor hverken undersøgeren eller du ved, om du får det mistænkte fødeemne. For at få stillet diagnosen fødevareallergi, bør man i de fleste tilfælde gennemgå det ovenfor skitserede program.

Mulig forværring Slimhinder i mund og svælg kan hæve, så vejtrækningen besværes. Der kan udløses astmaanfald og/eller anafylaktisk shock. Det bliver tiltagende vanskeligt at få en ordentlig ernæringsrigtig kost (fuldgod kost).

Udsigt for fremtiden Fødevareallergi er en sjælden sygdom, der først og fremmest rammer småbørn. Cirka tre procent af småbørn rammes. De fleste vokser fra deres allergi inden det fyldte tredje år. Kun omkring én procent af den voksne befolkning lider af fødevareallergi. Hovedparten af disse kan leve en normal tilværelse med enkelte indskrænkninger i deres diæt.

Hvordan behandles fødevareallergi? Hvis der efter en grundig udredning viser sig at være fødevarer, man er allergisk overfor, er den vigtigste behandling naturligvis at stoppe med at spise de pågældende fødevarer. Medicinsk kan man ikke helbrede sygdommen, men man kan dog afhjælpe symptomerne med forskellig midler. Typisk anvendes antihistaminer til at dæmpe kløen. Men det er tvivlsomt, om anti-histaminerne har en forebyggende effekt.