Voksen med ADHD

Hvad er ADHD? ADHD er den engelske forkortelse for opmærksomhedsforstyrrelse og hyperaktivitetsforstyrrelse. Symptomerne afspejler en bestemt måde, dopaminsystemet i hjernen fungerer på. Dopamin er et af hjernens transmitterstoffer og regulerer vores kognitive værktøjskasse, det vil sige de processer, vores hjernesystem bruger, når vi vil udføre en opgave. Men dopamin er også med til at regulere kroppens muskelaktivitet. Ved ADHD hos voksne kommer det til udtryk som indre uro og anspændthed eller som synlig hyperaktivitet, som man kender det fra børn. ADHD er oftest medfødt og er stærkt arveligt. Nogle siger, at de er fra en ’ADHD-familie’, fordi de kan følge symptomerne tilbage i generationerne. Ofte vil nogle af ens børn også have varierende grader af ADHD. Blandt voksne findes ADHD ligeså hyppigt blandt kvinder som mænd. Det er vigtigt at vide, at ADHD intet har med intelligens at gøre. Mange med ADHD er meget intelligente og kreative, og derfor virker det uforståeligt, når de ikke bruger deres evner og potentiale.

Typiske symptomer fra sanseapparatet hos en voksen: Hørelse: Mange med ADHD er særdeles lydfølsomme. Nogle bliver irritable, andre bliver fjerne, når støj og overstimulation af høresansen står på. I begge tilfælde har man som voksen svært ved at være til stede og deltage aktivt og konstruktivt i mange hverdagssituationer hjemme og på job. Syn: Ved ADHD registrerer synsapparatet små bevægelser og skift i omgivelserne. Øjnene følger automatisk og registrerer bevægelser i omgivelserne. Man kan sige, at mennesker med ADHD har et sanseapparat, der ’scanner’ omgivelserne med større følsomhed end andre mennesker. De vilkår, som eksisterer i vores kultur, medfører, at vi en stor del af tiden er omgivet af mange mennesker. På arbejdspladser stilles der krav til, at man kan fokusere og lave mentalt arbejde, selvom man for eksempel sidder i et storrumskontor, man skal kunne lytte og samtale i kantinelarm, kunne tænke og socialisere under gruppearbejde osv. Det betyder, at mennesker med ADHD overstimuleres og udmattes, uden at de selv er klar over hvorfor.

Typiske symptomer fra centrale hjerneområder hos en voksen: Eksekutiv funktion (evnen til at handle): Begrebet dækker over en række kognitive funktioner, som indgår i vores ’handleevne’. Personer med ADHD har svært ved at holde opmærksomheden på ét sted, og det har betydning for deres evne til at gøre forskellige ting i hverdagen. De rammer, man skal handle og arbejde under, er derfor afgørende for ens mulighed for at præstere.

Det er oftest de almindelige lavpraktiske opgaver i hjemmet og på job, der er svære at gennemføre, når man lider af opmærksomhedsforstyrrelse. På arbejde er man ofte god til at få ideer og inspirere og god til opstartsfasen af projekter. Ved ADHD bliver arbejdshukommelsen afbrudt i sine processer, og det betyder, at opgaver, der kræver, at man har overblik over mange delprocesser, bliver uoverskuelige. Man får svært ved at ’tage sig sammen’, bliver distraheret og kommer ikke tilbage til der, hvor man slap sin opgave. Løse ender og halvfærdige opgaver er karakteristisk og medfører, at andre bliver utilfredse med indsatsen. Mange med ADHD har evner indenfor et bestemt felt. Her vil man, helt modsat, kunne overfokusere og stirre sig blind på detaljer og have svært ved at gøre noget færdigt. I hjemmet udsætter man for eksempel at betale regninger, gøre rent, købe ind, vaske tøj etc., indtil det absolut ikke kan udskydes længere, og visse ting bliver aldrig gjort. Man bliver stresset og får lavt selvværd over, at man ikke ’kan tage sig sammen’, og man forstår ikke, hvorfor man ikke kan udføre de ting, man har sat sig for. Nogle gange er det først i forbindelse med skilsmisse, at ADHD symptomer bliver meget tydelige, idet ens partner kan have klaret mange af de praktiske opgaver, som har gjort, at hjemmet har fungeret. Opgaver, man selv skal tage initiativ til, og især dem man ’kun’ skal udføre for ens egen skyld, er de sværeste. Det betyder, at man for eksempel godt kan hjælpe andre med at få ordnet noget, men ikke kan ordne egne ting. Hyperaktivitet: Selvom man har været meget hyperaktiv og urolig som barn, så vil disse symptomer ofte aftage i løbet af teenagealderen og transformeres til indre uro og rastløshed. Hyperaktivitet giver sig også udtryk i form af tankemylder, og nogle er ekstremt talende. Tankemylder og rastløshed ved sovetid er en hyppig klage ved ADHD. Nogle børn og voksne lider overvejende af opmærksomhedsforstyrrelse og mindre af hyperaktivitet. Disse personer fremtræder nærmest under-aktive og fjerne og kan sidde og stirre ud i luften. Imidlertid foregår der er en livlig tankeaktivitet. Omgivelserne formår ikke at tiltrække opmærksomheden, fordi det indre tankeliv er så hyperaktivt, at det optager hele bevidstheden i perioder. Mange med symptomer på hyperaktivitet har også tendens til at handle impulsivt. Ved ADHD med svær impulsforstyrrelse er der kort fra tanke til handling. Man kommer let til at virke uhøflig og anmassende, fordi man afbryder andre og forstyrrer. Man har svært ved at udsætte en lyst, der opstår og roder sig nemt ud i problemer. Mange kan ikke styre økonomien og stifter gæld, som de ikke kan betale. Der er i alvorligere tilfælde risiko for, at man lader sig lokke til kriminelle handlinger. Andre døjer med voldsomt temperament, som øger risikoen for, at man får et misbrug, fordi man derigennem kan dæmpe sin impulsforstyrrelse. Når man læser om ADHD, vil mange vil kunne genkende symptomer hos sig selv og andre. ADHD er ikke en enten/eller tilstand, men symptomer der kan eksistere i større eller mindre grad. Det er vigtigt at forstå, at for at lide af ADHD skal man være invalideret på mindst to livsområder. Mange berømte og kreative mennesker står i disse år frem og fortæller, at de har ADHD. De har det ofte godt, hvis de er afklaret med, hvad de er gode til og ikke er så gode til, og de har lært at håndtere det. Voksne, der er invaliderede af deres ADHD-symptomer, skal i de fleste tilfælde behandles medicinsk. Sideløbende bør man have et forløb medprofessionel vejledning i at håndtere såvel sin medicin som de praktiske problemer, som ADHD i voksenlivet giver anledning til.

De pårørende Det er en god idé, at pårørende er med i processen med at afdække, om man har ADHD. Oftest har man svært ved at vurdere sig selv, og mange har svært ved at huske præcis, hvordan de reagerede på omgivelsernes krav som børn. For at stille diagnosen ADHD hos voksne kræver det, at man kan spore nogle af symptomerne tilbage til barndommen. Derved kan man også adskille nyere symptomer på for eksempel depression fra livslange symptomer på ADHD. Det er vigtigt, at ens partner kan komme med til en samtale hos behandleren og få viden om ADHD. For mange er det en stor lettelse endelig at forstå, hvorfor der er så mange problemer i det daglige, og fremover vil man bedre kunne håndtere situationerne.

Ledsagesygdomme Mange, der lider af ADHD, har også andre sygdomme som følge af deres ADHD – det er det, man kalder ledsagesygdomme. Søvnforstyrrelser: Ved ADHD har mange siden teenageårene eller før haft svært ved at falde i søvn til normal sengetid. Ofte er alle skift svære: Hvis man er vågen, kan man ikke falde i søvn, og hvis man sover, kan man ikke vågne. De, der er meget hyperaktive, kan have hyppige opvågninger om natten og døje med at vågne meget tidligt om morgenen. Der kan være brug for at anvende sovemedicin både hos børn og voksne, idet mennesker med ADHD har ekstra brug for at få en sammenhængende nattesøvn. Stress: Oplevelsen af stress er en af de hyppigste klager ved ADHD. Imidlertid hænger oplevelsen ikke nødvendigvis sammen med et travlt arbejdsliv, tværtimod er man ’stresset’, hvis man får opgaver, som ikke kan håndteres på grund af de vanskeligheder, man har med at holde fokus og få opgaverne fuldført. Typen af opgaver og de rammer, man arbejder, i er afgørende. Ustrukturerede fridage er på lige fod med ’forkerte’ opgaver årsag til stressoplevelse ved ADHD. Migræne: Ved ADHD overbelastes sanseapparatet, og det vil øge hyppigheden af migræne hos disponerede. Spiseforstyrrelser: Både bulimi og atypiske spiseforstyrrelser kan være associeret til ADHD. Autismespektrumlidelser: ADHD er en udviklingsforstyrrelse, og der kan samtidig være symptomer på for eksempel autisme, Aspergers syndrom eller Tourette. Alkoholmisbrug: Alkohol virker muskelafslappende og dæmper hypersensitive sanser og medfører derfor, at man ved ADHD bedre kan være social og holde ud at holde kroppen i ro. Mange vil tidligt i livet opdage, at de fungerer helt anderledes godt, når de har drukket alkohol. Hash er også et stof, som mange tidligt bliver storforbrugere af, især fordi det dæmper irritation og tankemylder og bedrer søvnproblemer. Man regner, at cirka 50 procent af børn med ubehandlet ADHD udvikler et misbrug. Børn og unge med ADHD, der får behandling, har derimod ikke større risiko for at udvikle et misbrug end børn uden ADHD. Læs mere om misbrug og ADHD her. Livsstil: Nikotin kan gøre ADHD-symptomerne mindre, og mange med ADHD er begyndt at ryge i en tidlig alder. Mange kan mindske tobaksrygning, når de kommer i behandling for ADHD.