Adoption - en anderledes måde at få børn på

Adoption er en særlig måde at stifte familie på. Men det er mindst lige så fantastisk, utroligt, skræmmende og opslugende at adoptere sit barn som at få det på traditionel vis. En erfaring der får mange nybagte adoptivforældre til at ærgre sig over, at de ikke tidligere har valgt at gå adoptionsvejen. De fleste tøver, fordi de tvivler på, om man kan komme til at elske et barn, man har adopteret, på samme betingelsesløse måde som man elsker et barn, der bærer ens gener. Det kan man! For nogle adoptivforældre kommer kærligheden i samme øjeblik, man får barnet i sine arme. For andre vokser forældrefølelsen frem over tid. Både barnet og forældrene kan have brug for ro og tid sammen, før følelsen af at være del af hinanden bliver utvetydig og uigenkaldelig.

Hvordan gør man? Hvis du ønsker at adoptere et udenlandsk barn, skal du henvende dig hos statsforvaltningen i den region, du bor i.

Godkendelsen til adoption Hvis samrådet i statsforvaltningen vurderer, at du opfylder de generelle betingelser for at adoptere (fase 1), skal du deltage i et adoptionsforberedende kursus (fase 2). Her kommer du til at arbejde med dit eget forhold til adoption og med barnets vej til adoption. 3. og sidste fase i godkendelsesprocessen består af statsforvaltningens individuelle vurdering af, om du er egnet til at adoptere.

Hvem kan adoptere? Er man del af et par, kan man starte en adoptionsansøgning, når man kan dokumentere, at man har boet sammen i 2½ år. Før godkendelsen kan udstedes skal man dog være gift. Enlige kan også adoptere. Det samme gælder for homoseksuelle par i registrerede partnerskaber. Det er krav, at man har et helbred, der er så godt, at det er sandsynligt, at man kan deltage fuldt og helt i ens barns barndom og ungdom. Er man tidligere straffet – specielt for noget, der kan rejse berettiget tvivl om, hvorvidt man er egnet til at opfostre et barn - kan man få afslag.

Alder og adoption? Man skal være mindst 25 år gammel for at starte en adoptionsansøgning. Hovedreglen er, at der maksimalt må være 40 års aldersforskel mellem barnet og den ældste ansøger. Dette udregnes, når man indgiver sin ansøgning til statsforvaltningen. Ansøgere, der på ansøgningstidspunktet endnu ikke er fyldt 41 år, vil således kunne godkendes til et barn i aldersgruppen 0-3 år. Er den ældste af ansøgerne 41 år på ansøgningstidspunktet, kan parret få en godkendelse til et barn i aldersgruppen 1-3 år … og så fremdeles. Hvis der er stor aldersforskel på yngste og ældste ansøger, kan der dispenseres for aldersreglen. Uagtet ens danske godkendelse, kan det enkelte afgiverlands myndigheder have skærpede krav til familier, de ønsker ansøgninger fra.

Adoptionsprocessen kan føles frustrerende En adoptionsproces har man ikke selv kontrol over, og det kan føles frustrerende. Ligesom det kan være en stor udfordring, at ventetiden er så lang og uforudsigelig, som den ofte er. Der dukker som regel mange spørgsmål op undervejs: ”Kan jeg klare den særlige opgave, det er at tage et fremmed barn til mig som mit eget?” ”Er mit barn sundt og raskt?” ”Sker der mon ikke snart noget?” ”Hvordan vil fremtiden i Danmark blive for barnet?” ”Kan mit barn og jeg knytte os ordentligt til hinanden?” Disse forskellige følelser; tvivl, håb, glæde og længsel er en helt almindelig del af de flestes adoptionsproces.

Orlov En adoptivfamilie - mor og far - kan sammenlagt få op til 64 ugers orlov med fulde dagpenge i forbindelse med orloven til adoptionen på deres barn. Ugerne fordeler sig på op til samlet 16 ugers orlov under udrejsen og op til 48 ugers orlov efter hjemkomsten.

Tilskud til adoption Når barnet er kommet til Danmark, kan adoptivforældrene søge om at få et adoptionstilskud fra Staten via kommunen. Det taktreguleres hvert år og er pt. (2010) på 46.214 kr. Tilskuddet ydes ikke i Grønland og på Færøerne, ved familie- eller stedbarnsadoption og hvis familien ikke bor i Danmark.

Andre adoptionsmuligheder Denne artikel kun handler om international fremmedadoption. I Danmark findes der også familieadoption og dansk fremmedadoption. Processen for disse to adoptionsformer er anderledes fra det beskrevne.