Godartede knuder i brysterne

Brystkræft er med rette en frygtet sygdom, som ganske overskygger det faktum, at langt de fleste knuder, der opdages i brystet, er godartede. Der findes forskellige ret hyppige årsager til knudedannelse i brystet. De hyppigste årsager er fibroadenomer, cyster og fibroadenomatose. Fibroadenomer Et fibroadenom er en knude i brystets støttevæv kaldet bindevæv. Det er ikke selve kirtelvævet, men det væv, der ligger omkring kirtlerne, der danner knuden, og derfor er der ikke en øget risiko for, at der udvikles kræft i et fibroadenom. Knuden ses hyppigst hos unge kvinder op til 35 års alderen. Knuden kan ofte blive mindre af sig selv igen. Den skal derfor kun fjernes, hvis den bliver stor eller af anden årsag generer. Diagnosen stilles med ultralydsundersøgelse og vævsprøve (biopsi). Cyster Cyster (glatte svulster, der indeholder væske) kan - hvis de bliver store - også føles tydeligt. Også cyster bør undersøges nærmere (med mammografi og ultralydsundersøgelse), og eventuelt kan cysten tømmes for væske. Nogle gange må cysten tømmes flere gange, men det er sjældent nødvendigt at foretage operation. Cyster er hyppigst fra 30 års-alderen frem til overgangsalderen. Fibroadenomatose Fibroadenomatose er en diffus bindevævsdannelse, der kan gøre brystet meget ujævnt at føle på. Både cyster og fibroadenomatose opstår hos kvinder inden overgangsalderen på grund af de gentagne hormonsvingninger, brystet påvirkes af via menstruatiuonscyklus. Igennem hver cyklus bygges der lidt væv op, og der brydes lidt væv ned. Hvis der ikke er fuldstændig balance i denne proces, kan der ophobes bindevæv i brystet. Således er disse forandringer hyppigere hos kvinder, der ikke har børn, sammenlignet med kvinder der har mange børn. Forandringer forsvinder næsten altid efter overgangsalderen, hvis ikke kvinden tager hormoner. Fibroadenomatose kan være årsag til, at mange kvinder mere eller mindre opgiver selvundersøgelse af brysterne, fordi det kan være svært at føle det knudrede væv igennem og bedømme det, der føles. Det er en skam, fordi netop selvundersøgelse er et meget vigtigt led i opsporing af brystkræft på et tidligt tidspunkt. Ingen kender brysterne bedre end kvinden selv. Hun er vant til at se dem, og hun bør også være vant til at føle på dem. Så vil hun også være i stand til at mærke, om der sker ændringer i vævet. Kvinden skal selvfølgelig ikke stille diagnoser eller bedømme, om det, hun føler, er godt eller mistænkeligt. Hun skal gå til sin læge, hvis der er kommet en ny forandring i brystet, så hun kan blive undersøgt yderligere eventuelt ved en mammografi og ultralydsundersøgelse. Hvis kvinden har en knude i brystet, bør hun kun blive undersøgt et sted, hvor man også kan foretage en vævsprøve - oftest på et hospital. Hvordan føles knuderne? Godartede knuder kan vise sig ved: smerter eller ømhed spændingsfornemmelser i brysterne hævelser af brysterne - især op mod menstruationen, efter menstruationens begyndelse aftager spændingen hurtigt, og brystvævet bliver lettere at føle på. Hvis en kvinde føler på bryster med fibroadenomatose, kan hun mærke områder med vekslende knudrede forandringer, som kan være meget vanskelige at vurdere. Ved tvivl bør man spørge sin læge. Hvad kan jeg selv gøre? Da den eneste sikre metode til at undgå godartede knuder i brystet er at få mange børn, er det svært at give et nemt råd til at undgå disse forandringer i brysterne. Hvordan stiller lægen diagnosen? Ved udbredte forandringer med fibroadenomatose vil lægen formentlig anbefale en mammografi og ultralydsundersøgelse. Fibroadenomatose kan ikke fjernes. Men hvis generne er udtalte, må man overveje medicinsk behandling. Det er den samme behandling, som man anvender ved udtalte tilfælde af brystspænding med smerter. Det man kalder cyklisk mastalgi. Der findes effektive midler, som kan dæmpe ubehaget, men bivirkningerne ved behandlingen får mange til at holde op igen, før virkningen, som først viser sig efter måneder, er indtrådt.