Galdesten

Hvad er galdesten? Galdesten er millimeter til få centimeter store. De dannes hovedsageligt i galdeblæren. Galdesten i galdeblæren giver som regel ikke symptomer. Hvis en galdesten derimod kiler sig fast i udløbsgangen fra galdeblæren, opstår der mavesmerter. Disse smerter kaldes galdestensanfald. Galdesten består hyppigst af en kombination af kolesterol, kalk og galdefarvestoffer. I Danmark får cirka hver femte kvinde og hver tiende mand galdesten. Kønsforskellen falder med alderen. Man mener, at den store hyppighed af galdesten i den vestlige verden skyldes kostvaner og levestil. Der er en fin balance i galden mellem kolesterol og andre bestanddele i galden. Hvis koncentrationen af kolesterol bliver for stor i forhold til de øvrige bestanddele, bliver galden overmættet. Kolesterolet udfældes som krystaller, der herefter danner sten. Nogle få danner sten på grund af øget nedbrydning af blodceller eller betændelse i galdevejene.

Hvem får galdesten? Alle kan få galdesten. Det er dog sjældent hos børn og unge. Hyppigheden stiger med alderen.

Følgende personer har øget risiko personer, hvor der forekommer galdesten i familien overvægtige  personer, der taber sig meget over kort tid personer, med højt fedtindhold i blodet Kvinder der får østrogentilskud og p-piller personer med visse sygdomme som for eksempel kronisk tarmbetændelse, Colitis ulcerosa og Crohns sygdom samt visse blodsygdomme.

Hvordan føles galdesten? Cirka to ud af tre, der har galdesten, mærker aldrig noget til dem. Cirka en trediedel af dem, der har galdesten, får på et tidspunkt: Galdestensanfald (hyppigst)Anfaldsvise smerter i mellemgulvet eller under ribbenene på højre side. Ved anfaldet tiltager smerterne gennem den første times tid og er herefter konstante. Der kan være udstråling af smerterne til højre skulder eller skulderbladet. Smerterne kan være ledsaget af svedudbrud, kvalme og eventuelt opkastning. Anfaldet varer fra nogle minutter op til 2-3 timer. Herefter svinder anfaldet atter. Anfaldenes hyppighed er individuel. Anfaldene kan udløses af fødeindtagelse. Galdestensanfald kan være svære at skelne fra andre typer smerter blandt andet: irritabel tyktarm, sure opstød, spiserørskatar, mavesår,rygproblemer, hjertesmerter, lungebetændelse, nyresten Galdeblærebetændelse (sjældent, men alvorligt symptom)Vedvarende smerter som ved galdestensanfald, der er ledsaget af feber. Smerterne flytter sig efterhånden til et område, som befinder sig under ribbenene på højre side. Maven er øm i dette område. Galdeblærebetændelse kan i sjældne tilfælde ses uden, at man har galdesten. Man bør søge læge. Gulsot og galdevejsbetændelse (sjældent, men alvorligt symptom)Tiltagende gulfarvning af det hvide i øjnene og af huden. Der vil også være lys afføring og mørk urin. Ofte har der forinden været symptomer som ved et galdestensanfald. Feber med kulderystelser er udtryk for, at der er tilkommet galdevejsbetændelse, og man bør straks søge læge.

Hvad er faresignalerne? Pludselige kraftige mavesmerter, som man ikke kender eller tidligere har fået undersøgt. Galdestensanfald, der varer længere end tre-fire timer. Galdestensanfald med kulderystelser og feber. Gulsot samt gul/hvid afføring og mørk urin.

Hvad kan man selv gøre? Ved galdestensanfald, der ligner noget, man har oplevet før, kan man tage smertestillende håndkøbsmedicin. Eventuelt kan man lægge noget varmt på maven (pas på skoldning af huden). Som forebyggelse kan man: undgå overvægt spise fedtfattigt

Hvordan stiller lægen diagnosen? Lægeundersøgelse for at afklare arten af mavesmerter. Hvis der er tegn på galdestensanfald, bestilles en ultralydsscanning af maveregionen Denne undersøgelse er meget sikker til at påvise sten i galdeblæren.

Øvrige typer af galdestenssygdomme Kræver oftest hospitalsindlæggelse, hvor forskellige typer undersøgelser udføres: Ultralydsscanning og eventuelt MR-scanning af maveregionen. Ved mistanke om sten i galdegangen udføres røntgen af galdevejene med kontraststof via en mavekikkertundersøgelse (ERCP). Med denne metode kan man påvise galdestenene og fjerne dem.

Hvordan behandles galdesten? Tilfældigt fund af galdeblæresten, hvor man ikke har haft galdestensanfald, skal ikke behandles. GaldestensanfaldHvis man ikke tidligere har haft anfald, bør man undersøges af en læge ved pludselige kraftige mavesmerter. Lægen vil ofte supplere med smertebehandling udover det, man selv har startet (smertestillende håndkøbsmedicin og lokal varme). Galdestensanfald behandles ved at galdeblæren fjernes. Dette foregår oftest med en såkaldt kikkertoperation. Operationen er skånsom og efterlader kun små ar. Undertiden må man anvende en traditionel åben operation. Her må man lave et større snit i huden. Operationen for galdesten er en sikker procedure. Ved kikkertoperationen er der dog en lille risiko for at beskadige galdevejene. Dette kan være problematisk. Lægen skal derfor være omhyggelig med at vurdere begrundelsen for operation og hvilken operationstype, der egner sig bedst til den enkelte patient. GaldeblærebetændelseKræver akut indlæggelse på hospitalet. Behandles med antibiotika samt operation, hvor galdeblæren fjernes. Gulsot som følge af galdestenKræver akut hospitalsindlæggelse. Hvis der er infektion, behandles med antibiotika. Gulsoten behandles ved hjælp af en særligmavekikkertundersøgelse (ERCP). Fra denne mavekikkert kan man med forskellige instrumenter undersøge galdevejene. Samtidig kan man fjerne de galdestene, der stopper galdeudløbet. Oftest udvides galdeudløbets lukkemuskel med et lille snit. Undertiden kan stenene ikke umiddelbart fjernes. I stedet anbringer man et lille plastikrør ved siden af stenene, så galden kan komme ud.