onsdag den 7. september 2011

Miltbrand (Anthrax)


Hvad er miltbrand?
Miltbrand – også kendt som anthrax – er en infektion, der forårsages afbakterien Bacillus anthracis. Sygdommen er hyppigst blandt kvæg, får, geder, kameler, antiloper og andre planteædere.
Bakterien kan overføres fra husdyr til mennesker ved direkte kontakt eller via produkter fra dyr, hvilket oftest sker på landet i Sydamerika, Østeuropa, Asien, Afrika, Karibien og Mellemøsten.
Miltbrand-bakterien kendetegnes ved, at den i modsætning til de fleste andre bakterier kan danne sporer. Det er inaktive og meget hårdføre bakterier, som ligger i en form for dvale. På den måde kan de overleve i jorden i årtier.
Hvorfor frygter vi nu miltbrand?
Flere mennesker i USA blev smittet og nogle få døde af miltbrand i efteråret 2001. Smitten skete gennem breve, som indeholdt et pulver med bakterie-sporer.
Man har længe frygtet, at miltbrand ville blive anvendt som biologisk våbenaf terrorister. Meget tyder på, at denne frygt nu er blevet virkelighed.
Miltbrand-bakterien har længe været afprøvet som våben til biologisk krigsførelse. Hvor mange lande, som har bakterien ’på lager’ til denne brug, vides ikke.
Hundredvis af laboratorier verden over har lagre af miltbrand-bakterier til forskningsbrug, diagnose af sygdommen og udvikling af vacciner.
Hvordan smitter miltbrand?
Miltbrand-sporer kan indåndes, spises eller komme ind via et sår. Inde i kroppen bliver de inaktive sporer til aktive bakterier, der formerer sig og afgiver giftstoffer til blodet.
Miltbrand kan i praksis ikke smitte direkte fra menneske til menneske, fordi det er bakterie-sporen, som overfører sygdommen. Miltbrand smitter heller ikke via for eksempel insekter.
Tre typer miltbrand
En kraftig forstørrelse af milten kan være et af symptomerne ved fremskreden miltbrand – deraf navnet.
Langt den almindeligste form for miltbrand er hud-miltbrand.
    Hud-miltbrand (Kutan anthrax)
      SmittevejSporerne trænger gennem et sår i huden.
      SymptomerBegynder som en ’myggestik’, der i løbet af få dage bliver til et ikke-smertende sår på én-tre centimeter, som karakteristisk dækkes af en kulsort skorpe. Ledsages af hovedpine, muskelømhed, feber og opkastning.
      Så mange dør20 procent dør uden behandling. Antibiotika vil redde næsten alle.
    Lunge-miltbrand (Pulmonal anthrax)
      SmittevejSporerne kommer ned i lungerne med vejrtrækningen.
      SymptomerI starten forkølelsessymptomer. Efter nogle dage tiltagende vejtrækningsbesvær, almen påvirkning, blodforgiftning og kredsløbschok, som fører til døden.
      Så mange dør90 procent dør.
    Tarm-miltbrand (Gastrointestinal anthrax)
      SmittevejSporerne spises gennem smittet kød.
      SymptomerI starten kvalme, nedsat appetit, opkastning og feber. Siden hen mavesmerter, blodig opkastning og svær diaré.
      Så mange dørOmkring 40 procent vil dø.
Hvordan stilles diagnosen?
Miltbrand diagnosticeres ved at påvise bakterien i en prøve fra blod, hud eller opspyt. Man kan også måle blodets indhold af antistoffer rettet mod bakterien.
Hvordan behandles miltbrand?
Antibiotika (bakteriedræbende medicin) er sædvanligvis effektiv, hvis behandlingen kommer i gang, før symptomerne bliver alvorlige. Men når sygdommen er mere fremskreden, hvilket især er tilfældet med lunge-miltbrand, vil tilstanden oftest være dødelig.
Hvordan ser miltbrand ud?
Bakterien er ikke synlig med øjet. De tilfælde, der har været i USA, har smittet via et pulver, som kan være hvidt eller brunt. Farven afhænger af, hvad pulveret indeholder foruden bakterie-sporer.
Hvordan kan miltbrand-bakterier sendes med breve?
Miltbrand-bakterier kan uden større besvær dyrkes i laboratorier. Ved at tørre bakterierne, omdannes de til sporer, der kan anbringes i et pulver. Dette pulver kan fyldes på et stykke papir i et brev og er da knap synligt. Når brevet åbnes, rystes noget af pulveret ud i luften og indåndes af personen. Det kan også trænge gennem et sår i huden.
Problemet er at fremstille et pulver med tilstrækkelig små korn til, at det trænger ned i lungerne. Eksperter mener, at man skal indånde mindst 8.000 bakterie-sporer for at blive smittet med lunge-miltbrand. Meget færre er nødvendige for at fremkalde hud-miltbrand.
Kan man blive vaccineret?
Nej. Der findes en vaccine, som kan forebygge hud-miltbrand. Om den beskytter mod lunge-miltbrand, vides ikke. Men vaccinen er ikke tilgængelig for almindelige mennesker.
Skal man tage forebyggende antibiotika?
Nej. Risikoen i Danmark må indtil videre betragtes som ikke-eksisterende. Selv om der opstår flere tilfælde i USA, skal man foreløbigt lade være med at tage forebyggende antibiotika. Bivirkningerne til denne medicin vil indtil videre forårsage langt flere skader end den teoretisk minimale risiko for miltbrand.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar