Øjenforkalkning (AMD - aldersrelateret makula degeneration)

Hvad er AMD? AMD er i dag den almindelige betegnelse for det, man tidligere kaldte øjenforkalkning. Der er imidlertid ikke tale om forkalkede blodkar, som det ses i f. eks. i ben, hjerte og hjerne, hvorfor betegnelsen er uhensigtsmæssig. AMD er i dag den hyppigste årsag til læseblindhed i de udviklede lande; men den er så småt begyndt at dukke op i udviklingslandene i takt med den stigende levealder og tilvænning til en vestlig livsstil.

Hvor i øjet er AMD lokaliseret? AMD er en sygdom i nethindens såkaldte skarpsynscentrum eller den ”gule plet”, (på latin makula), der har den største koncentration af sanseceller, navnlig de specialiserede ”tappe” som er ansvarlige for, at vi kan opfatte fine detaljer, farver og se omverdenen tredimensionalt. Sygdommen er dobbeltsidig – det vil sige at den udvikles på begge øjne - men der er ofte forskel på graden i henholdsvis højre og venstre øje.

Annonce

Hvorfor får man AMD? Årsagen til AMD er ikke kendt i detaljer. Den tørre form kan bedst sammenlignes med det aldersbetingede svind af væv, som ses i alle organer, tydeligst i huden, der bliver tynd og brunplettet og heler dårligere og langsommere end hos unge. Overgangen fra normale aldersforandringer og til sygelige tilstande er ofte glidende, også i øjet. Den våde form udløses formentlig af iltmangel i nethinden, der prøver at kompensere for dette ved at danne nye blodkar. Denne proces skyder så i nogle tilfælde over målet og bliver et problem i sig selv.

Hvem får AMD? Hyppigheden i Vesteuropa og USA er stigende, mest fordi en stigende del af disse landes befolkninger vil være over 60 år. Sygdommen ses fra 55-års alderen, og hyppigheden stiger med alderen. 12 % af befolkningen på over 60 år har symptomgivende AMD, og andre går rundt med en uopdaget sygdom, da generne i begyndelsen kan være beskedne. Arv spiller en vis rolle og desuden disponerer dårlig kost, tobak, overvægt og type 2 sukkersyge til AMD.

Findes der forskellige typer af AMD? Ja, når øjenlægen kikker ind i øjet kan forandringerne i nethinden se meget forskellige ud, men det er vigtigt for behandlingen at skelne imellem to hovedtyper: Den tørre form med svind af sansecellerne i den gule plet, (ca. 85% af tilfældene) Den våde form med nydannede blodkar i nethinden; den udvikles i reglen i øjne, der i forvejen har den tørre form, (ca. 15% af tilfældene).

Tør AMD - hvad er symptomerne? I de tidlige stadier af tør AMD er der sjældent symptomer. Nogle patienter kan dog fortælle, at de ser en mørk plet i soveværelsets loft i nogle minutter efter, at de er vågnet. Lysskyhed kan også være et symptom på en begyndende sygdom i nethinden. Efterfølgende kommer der vanskeligheder med at læse, fordi teksten ser ”mølædt” ud. Man får ofte besvær med at kende folk på gaden. Dette skyldes, at når blikket rettes mod en person, vil ansigtet ofte forsvinde, fordi det falder i et af de blinde områder i den gule plet. Efterhånden kan man miste så meget af evnen til at se detaljer, at man ikke længere må køre bil og skal have optiske hjælpemidler til læsningen. Orienteringssynet (gangsynet) vil dog aldrig mistes som følge af AMD.

Hvordan konstaterer øjenlægen tør AMD? Synsstyrken skal måles og muligheden for at synsnedsættelsen skyldes manglende eller forkerte briller må overvejes. Dernæst skal nethinden undersøges omhyggeligt med øjenspejling, eventuelt efter udvidelse af pupillen med øjendråber. Der findes flere undertyper af tør AMD, og det er vigtigt at sætte den rigtige diagnose på, da det giver afgørende oplysninger om muligheden for behandling. Udsigterne er bedst, hvis man tilhører en gruppe, der har små champignonlignende indvækster fra årehinden og ind i nethinden, de såkaldte druser. Eventuelt kan øjenlægen finde det centrale område med svækket syn ved at lade patienten se på en kryds-og-tværslignende figur (Amslerkort) med hvert øje for sig.

Kan tør AMD behandles? Ja, men en egentlig helbredelse er endnu ikke mulig. En stor amerikansk undersøgelse, påbegyndt i 1991 og som stadigvæk kører, kunne allerede i 2001 demonstrere, at et kosttilskud bestående af store doser af vitaminerne C og E, et forstadium til vitamin A (beta-karoten) samt metallerne zink og kobber, var i stand til at bremse op for tør AMD i knap 40% af tilfældene. Studiet blev iværksat, da man havde fundet, at de amerikanske kvækere, der spiser en meget speciel, grønsagsrig kost med meget højt indhold af de nævnte stoffer, faktisk bevarede læsesynet bedre end andre højt op i alderen og for øvrigt også levede længere. Man regner med at disse stoffer afgifter de såkaldt ”frie radikaler”, der frigøres under lyspåvirkningen af nethinden, og som svækker den normale struktur i synscellerne og deres funktion. Denne behandling har været tilgængelig i Danmark siden 2002, og har givet stødet til andre store undersøgelser over sammenhængen mellem kosten og den tørre AMD. Behandlingen er efter vor nuværende viden livslang, men nye studier skal afgøre, om en kortere behandlingstid kunne vise sig tilstrækkelig eller om man kan nøjes med nogle mindre doser. Bivirkninger kendes stort set ikke, men det er dog kutyme at advare rygere imod at indtage store mængder beta-karoten. Fiskeolier (omega-3 syrer) og lutein (et stof som findes i gulerødder og tomater) studeres nu nærmere som AMD-behandlling, og resultatet vil foreligge om 4-5 år.

Våd AMD - hvad er symptomerne? Våd AMD er hyppigst en videreudvikling af den tørre form, men kan også dukke op uden forudgående symptomer. Den våde form er kompliceret af nydannende blodkar under eller i nethinden. Disse er tyndvæggede og utætte, således at væske let siver ud i det omgivende væv. Øges utætheden, bliver der tale om en regulær blødning. En blødning giver anledning til akutte symptomer med voldsom synsforringelse og skævvridning af synsbilledet, den såkaldte metamorfopsi: lige linier bugter, bogstaver knækker over, og ansigter forvrænges. Den våde AMD giver som regel et slutresultat, der er væsentlig ringere end hvad man ser efter de fleste tilfælde af tør AMD. Billedet viser VÅD AMD med blødninger omkring den gule plet. Billedet er venligst udlånt af National Eye Institute, USA

Hvordan konstaterer øjenlægen våd AMD? Også her er den vigtigste undersøgelse en grundig vurdering af nethinden med udvidet pupil. Hvis man ikke ser oplagte nydannede blodkar eller blødninger, kan man supplere med en kontrastfotografering (fluorescensangiografi) igennem pupillen efter at have indsprøjtet et farvestof i blodbanen; herved kan lækkende blodkar identificeres og behandlingen planlægges mere præcist.

Hvordan behandles våd AMD? Der er flere muligheder for at opbremse den våde form: en eller flere såkaldte kolde laserbehandlinger kan standse den negative udvikling hos en del patienter. Injektioner i øjeæblet af stoffer, der forhindrer dannelsen af nye blodkar ser endnu mere lovende ud, da denne behandling i visse tilfælde kan genskabe noget af det tabte syn, men det er klart, at der kan optræde bivirkninger til gentagne punkteringer af øjet. Behandling med vitaminer og mineraler som nævnt under den tørre form har kun beskeden virkning på den våde AMD. Da de fleste tilfælde af våd AMD imidlertid opstår som en videreudvikling af den tørre form, er det naturligvis vigtigt at bremse op for udviklingen af tør AMD i så stort et omfang som muligt.

Hvad er mulighederne, hvis medicinen eller laseren ikke hjælper? Hvis læsesynet forringes voldsomt, er der muligheder for at få hjælp af optiske hjælpemidler (lyslupper, lup- og kikkertbriller samt TV-læseapparater); dette kan afprøves og fås på hjælpemiddelcentralerne samt hos udvalgte optikere og kræver som regel en betydelig tilvænningsfase. På Blindebiblioteket kan man låne lydbånd og bøger, og hvis man er i stand til at bruge en PC, er der yderligere muligheder for at skaffe sig information og underholdning.

Hvad kan patienten selv gøre? Det er vigtigt at reagere på symptomer og opsøge øjenlægen ved f. eks. mølædt læsesyn og synsforvrængning (metamorfopsi). Rygestop er nok den mest givende enkeltforanstaltning, og jo før des meget bedre. Hvis man selv eller ens nærmeste er ramt, er det klogt at sætte sig så meget ind i baggrunden for sygdommen og behandlingen som muligt. Patientforeningen ”Værn om Synet” har på deres hjemmeside (www.vos.dk/publikationer) en række illustrerede artikler om de mest almindelige øjensygdomme, herunder AMD og dens behandling. Her får man også besked på, hvorledes man skaffer sig det omtalte vitaminpræparat. Tidligere behøvede man ikke at gå til sin øjenlæge mere end én gang for at få konstateret AMD, da der ingen lægelig behandling var at tilbyde. Den hastige udvikling af dette felt gør det rimeligt at besøge øjenlægen crka 1 gang om året, så man ikke går glip af mulighederne for en behandling. Har man samtidig grå stær, er det vigtigt at vide, at selv en ukompliceret operation for dette, kan give et skub i den forkerte retning til AMD-sygdommen.