Hjertekrampe (angina pectoris)

Hvad er hjertekrampe? Angina Pectoris er latin og betyder snævert bryst. Og sådan føles hjertekrampe netop: Som en knugende, trykkende smerte eller en sammensnørende fornemmelse, sædvanligvis bag brystbenet. Smerten kan stråle ud til den ene eller begge arme, som regel den venstre arm. Smerten kan også stråle til hals, kæbe og mave eller ryg. Hjertekrampe kan både ramme kvinder og mænd. Hjertekrampe udløses oftest af fysisk anstrengelse eller af psykisk stress, ved kuldepåvirkning eller store måltider. Det er typisk, at smerterne forsvinder hurtigt, når man holder op med at anstrenge sig, normalt i løbet af to til ti minutter.

Hvorfor får man hjertekrampe? I de allerfleste tilfælde er årsagen til hjertekrampe åreforsnævring (tidligere kaldet åreforkalkning) i hjertets kranspulsårer. Disse har til opgave at forsyne hjertemusklen med blod, som bærer ilt og næringsstoffer med sig. Åreforsnævring medfører forsnævringer i kranspulsårerne, således at der ikke er plads til så meget blod ad gangen. Derfor vil hjertet, når det skal anstrenge sig, få tilført for lidt ilt. Dette giver smerter i hjertet - angina pectoris.

Øvrige årsager Hjertekrampe kan forværres af anden sygdom, som øger hjertets arbejde:Forhøjet stofskifte (thyreotoksikose), feber, forstyrrelser i hjerterytmen eller af sygdomme i hjertets klapper Sjældent kan hjertekrampe forårsages af, at kranspulsårene trækker sig sammen og bliver så snævre, at blodforsyningen forringes.

Risikofaktorer Åreforsnævring rammer de allerfleste mennesker. Det starter i 20-årsalderen og tiltager med stigende alder. Åreforsnævring er en typisk livsstilssygdom. Man kender talrige risikofaktorer, som er medvirkende til udvikling af åreforsnævring. Tobaksrygning Tilbøjelighed til åreforsnævring i familien Mandligt køn Højt kolesterolindhold i blodet. Diabetes type 1 og - type 2 Forhøjet blodtryk Overvægt Stress For lidt motion

Hvordan føles hjertekrampe? Klemmen, knugen eller trykken for brystet eller i hele brystkassen. Typisk i forbindelse med anstrengelse eller psykisk stress. Eventuel udstråling af smerterne til arme, kæbe, tænder, øre, mave eller mellem skulderbladene. En kvælende fornemmelse i eller omkring halsen. Mere åndenød end vanligt, måske opstået pludseligt. Tyngdefornemmelse, følelsesløshed eller sovende fornemmelse i arm, skulder, albue eller hånd, oftest i venstre side.

Hvad kan man selv gøre? Man kan overveje at ændre sin livsstil, hvis man ikke allerede overholder nedenstående gode råd: Hold op med at ryge.  Spis sundt, grønt, groft, fedtfattigt og varieret Spis mere fisk, især fed fisk Undgå de mættede fedtsyrer Tab dig, hvis du er overvægtig. Få mere motion (½ times spadseretur om dagen er meget bedre end slet ingenting). Pas din diabetes type 1 eller - type 2 eller din blodtryksbehandling, hvis du lider af disse sygdomme. Følg lægens råd om behandling og forebyggelse af hjertesygdom.

Hvordan stiller lægen diagnosen? Diagnosen hjertekrampe stilles ofte på baggrund af de typiske symptomer, et hjertekardiogram (EKG) og den prompte effekt af nitroglycerin under tungen. Derudover kan lægen bestille en arbejdstest på motionscykel eller løbebånd. Denne kan oftest afklare, om smerterne kommer fra hjertet. Undersøgelsen foregår hos en specialist eller på sygehuset. En myokardiescintigrafi kan ligeledes vise, om der er tale om iltmangel i hjertet. Efter indsprøjtning af et radioaktivt stof tages et billede, som afspejler gennemblødningen i hjertet. I visse tilfælde vil man være interesseret i at undersøge hjertets kranspulsårer direkte. Denne undersøgelse foregår altid på sygehuset. Den består i indsprøjtning af kontraststof i kranspulsårerne, så man kan se karrene på et røntgenbillede.

Udsigt for fremtiden Eftersom hjertekramper er et tegn på åreforsnævring i kranspulsårerne, optræder de ofte sammen med andre sygdomme med samme årsag. Hyppigst blodprop i hjertet og hjertesvækkelse. Man ved, at man kan nedsætte hyppigheden af fremtidige indlæggelser og anfald væsentligt, hvis man kan genskabe en tilstrækkelig blodforsyning til hjertemuskelen. Det kan gøres ved hjælp af ballonudvidelsesmetoden eller en by-pass operation i tilfælde, hvor dette skønnes nødvendigt.

Hvad kan lægen gøre? Først og fremmest hjælpe med at opspore og måske formindske risikofaktorerne. Tilbyde relevant medicin. Henvise til undersøgelse hos specialist eller på sygehuset, hvis dette skønnes nødvendigt. Der kan eventuelt blive behov for at få foretaget en ballonudvidelse af kranspulsårerne. Eller også en regulær by-pass operation, hvor man påsyr hjertet nogle årer, der skal erstatte de forsnævrede kranspulsårer, det vil sige man laver 'omkørsler'.

Hvilken medicin anvendes? Acetylsalicylsyre (Hjertemagnyl , Hjerdyl eller Iskæmyl) gives altid, medmindre man ikke kan tåle det. Virker mildt blodfortyndende, skal tages livslangt og har en let forebyggende virkning mod blodprop i hjertet. Beta-blokker: Hæmmer blandt andet virkningen af hormonet adrenalin på hjertet. Derved afslappes hjertet og slår lidt langsommere. Hjertets iltbehov reduceres og hjertet aflastes på denne måde. Kolesterol nedsættende medicin. For eksempel statiner. Kan anvendes ved forhøjet kolesterol Hæmmer et enzym (HMG-CoA-reduktase), hvorefter leveren nemmere kan fjerne kolesterolen fra blodbanen. Bremser udviklingen af åreforsnævring. Nitroglycerin: (karudvidende) tabletter eller spray til behandling ved anfaldsvise brystsmerter. Langtidsvirkende Nitroglycerin: Anfalds-forebyggende. Calcium kanal hæmmer: Disse nedsætter muskelspændingen i karvæggen, så karrene udvides. Afslapper endvidere i let grad hjertets muskler, og hjertets iltbehov nedsættes. Ivabradin: Sinusknudehæmmer: Nedsætter hjerterytmen og reducerer derved hjertets iltbehov. Nicorandil: Nedsætter muskelspændingen i karvæggen, så karrene udvides og der bliver mere plads. (Virker på musklernes kaliumkanaler).