Blodprop i hjertet (Akut myokardieinfarkt)

Hvad er en blodprop i hjertet? Hjertet er omgivet af kranspulsårerne, som forsyner hjertemusklen med blod og ilt. Hvis der opstår en blodprop i disse kranspulsårer, stoppes blodtilførslen til et område af hjertemusklen. Dette giver hyppigst kraftige brystsmerter bag brystbenet ofte med udstråling til venstre arm. Det område, der ikke får blod tilført, går til grunde, hvis ikke blodproppen forsvinder hurtigt igen.

Hvorfor får man en blodprop i hjertet? En blodprop i hjertet får man som regel, fordi der i forvejen er åreforsnævring (tidligere kaldet åreforkalkning) i kranspulsåren. De allerfleste mennesker har åreforsnævring i spredte dele af kroppens årer uden at mærke noget til det. Åreforsnævringen starter i 20-års alderen og udvikler sig gradvist med alderen. Nogle mennesker har symptomer på åreforkalkning i kranspulsårerne i form afhjertekrampe. Forsnævringen forandrer blodårens oprindeligt glatte inderside. Ujævnhederne kan danne udgangspunkt for en sammenklistring af blodplader. Hvis nok blodplader klistrer sammen, kan de lukke af for blodstrømmen i åren, og dette kaldes en blodprop.

Hvordan føles en blodprop i hjertet? De typiske symptomer er pludselig opståede brystsmerter bag brystbenet. Der er ofte udstråling af smerterne til venstre arm. Smerterne kan også stråle ud til højre arm, hænderne, underkæben, maven, øret eller ryggen. Der kan være svær svimmelhed eller besvimelse. Der kan være svær åndenød.

Hvad er faresignalerne og hvordan skal man reagere? Hvis man pludselig får meget kraftige brystsmerter som beskrevet ovenfor kan det dreje sig om hjertekramper eller en blodprop i hjertet. Hvis man har hjertekramper ind imellem og får et svært anfald, som ikke svinder af sig selv eller efter nitroglycerin, kan det være tegn på en blodprop. Ved mistanke om en blodprop i hjertet skal man dreje 112 og køres til skadestuen på nærmeste sygehus. På sygehuset kan man afgøre, om det drejer sig om en blodprop, et kraftigt hjertekrampe anfald eller måske noget helt andet. Det er vigtigt, at man ikke selv kører til skadestuen da man kan blive dårlig undervejs. Det er vigtigt, at man prøver at hvile sig, mens man venter på ambulancen. De fleste steder i landet får man taget et hjertekardiogram (EKG) allerede i ambulancen. Dette EKG sendes via telefonnettet til sygehuset, hvorefter en læge kontakter ambulanceredderen. Hvis der er tale om en stor blodprop i hjertet, som skal behandles med akut ballonudvidelse, beslutter man sig i visse tilfælde straks til at køre til et større sygehus, hvor man har faciliteterne til akut ballonudvidelse.

Hvad kan man selv gøre? Man kan forebygge anfald af hjertekramper ved at tage nitroglycerin før anstrengelse. Men hvis brystsmerterne kommer i hvile, ikke forsvinder af sig selv i løbet af få minutter eller ikke lindres af nitroglycerin, skal man på sygehuset. På længere sigt kan man forebygge hjertekramper og blodprop i hjertet, fordi de skyldes åreforsnævring. Åreforsnævring er en livsstilssygdom, som i nogen grad kan forbygges ved at ændre på de nævnte risikofaktorer.

Hvordan stiller lægen diagnosen? For at kunne bedømme, om smerterne stammer fra hjertet vil man blive udspurgt og undersøgt af lægen. Der bliver taget hjertediagram (elektrokardiogram, EKG) og blodprøver. Hvis undersøgelserne tyder på, at brystsmerterne skyldes en blodprop, vil lægen tilbyde akut indlæggelse med henblik på medicinsk behandling og muligvis direkte ballonudvidelsesbehandling I andre tilfælde kan en indlæggelse være nødvendig for yderligere undersøgelse af brystsmerternes årsag, som for eksempel også kan skyldes mavesyre i spiserøret, lungehindebetændelse, muskelsmerter eller andet.

Risikofaktorer Man kender talrige risikofaktorer, som er medvirkende til udvikling af åreforsnævring.